Din ultimate guide til at skrive en skarp pressemeddelelse

Skrevet af Rasmus Vestergaard
Udgivet dec 10, 2022

Har du skrevet en pressemeddelelse for nylig? Eller er det første gang, og Word-dokumentet ser skræmmende tomt ud? Markøren bare blinker og blinker og…

Så hvis du tænker: hvordan skriver jeg en pressemeddelelse? Så velkommen til! Du er landet det rette sted.

Her bliver du klædt på til at skrive en skarp pressemeddelelse, samle en pressepakke og øge dine chancer betragteligt for at blive omtalt i medierne.

Det hele er samlet her i en enkel og ligetil guide.

Vi begynder med at få på plads, hvad en pressemeddelelse egentlig er.

HVAD ER EN PRESSEMEDDELELSE?

En pressemeddelelse er en kort meddelelse, som sendes ud til pressen. Den kan for eksempel handle om en nyhed i din virksomhed. Det kan også være en kommentar på en debat i samfundet.

En pressemeddelelse fortæller journalister og redaktører om, hvad der er sket, og er en hjælp for dem til at bringe det ud til deres læsere i avisen eller på hjemmesiden.

Det kan være nyhedsmedier som for eksempel Politiken, DR eller Berlingske Tidende. Men det kan også være en lokalavis eller et nichemedie som Nørrebro Lokalavis eller FødevareWatch.

HVORFOR ER DET EN GOD IDE AT SENDE EN PRESSEMEDDELELSE UD?

Det er der tre grunde til:

  1. Du kan få vigtige nyheder længere ud
  2. Du kan bruge det som et værktøj i din branding
  3. Du kan bruge det som et SEO-redskab

Hvis du lige har lanceret et nyt produkt eller landet en vigtig kunde, er det helt forståeligt og naturligt, at du gerne vil fortælle det til hele verden.

Med en omtale i medierne kan du nå ud til flere mennesker. Og det koster dig kun tid, ikke annoncekroner.

Lad os tage et eksempel.

REMA 1000 skifter til en mere bæredygtig emballage. Ved at få bragt denne grønne historie i pressen kan nå længere ud end deres følgere på Facebook.

Hvis REMA 1000 har flere nyheder med en bæredygtighed vinkel, styrker det deres brand. Når mennesker gentagende gange læser om, at de mindsker madspild, anvender bæredygtig emballage og skærer ned på deres CO2-udledning, får mennesker et indtryk af, at det blå logo dækker over en grøn virksomhed.

Sidst men ikke mindst er PR også et stærkt redskab i din SEO-strategi, nærmere bestemt din “link building“. Nyhedsmedier har typisk en høj “domain authority”. Det vil sige, at Google anser deres hjemmeside som værdifuld. Så når et nyhedsmedie linker til din hjemmeside, vil overføre Google også se din hjemmeside som vigtig og lægge den højere i søgeresultaterne.

KOM UD MED DINE HISTORIER

Pressemeddelelser er effektive, men det er også en svær disciplin.

Ligesom på de sociale medier er der hele tiden mange virksomheder, som vil fortælle om netop deres seneste præstationer. Og når der er mange, der råber i kor, gør det dét svært at trænge igennem.

Journalisterne bliver kimet ned. Historierne kæmper om spaltepladsen i avisen og på hjemmesiden. Journalisterne har travlt, og de lader kun få historier slippe gennem nåleøjet.

Det er den barske sandhed. Men lad dig ikke slå ud af det. Det er ikke umuligt. Du kan godt lykkes med det! Det kræver bare vedholdenhed, empati og kreativitet.

Det er derfor, at du læser denne guide. Her får du hjælp til at skrive en pressemeddelelse og få den sendt afsted.

Vinkling, udformning og processen før, under og efter, du har skrevet din pressemeddelelse. For det er ikke nok bare at sende den en gang. Men det kommer vi ind på senere.

Guiden delt op i nogle få kapitler, så du kan vælge netop det område, som du har mest brug for hjælp på.

Vi vil komme omkring opbygning af en pressemeddelelse, eksempler på pressemeddelelser og pressemeddelelse layout. Alt sammen elementer, der hjælper dig at skrive en god pressemeddelelse.

Klar, parat, skriv!

SÅDAN SKRIVER DU EN SKARP PRESSEMEDDELELSE MED DEN RETTE VINKEL

Markøren blinker i Word. Det er lidt svært at komme i gang. For hvad skal du skrive om?

Hvis du ikke allerede ved, hvad du vil skal skrive i din pressemeddelelse, kan det være intimiderende at skulle sætte sig ned og skrive. For hvad nu hvis det ikke bliver godt? Og har jeg overhovedet noget på hjertet at fortælle?

Hvad er en god historie?

Den bedste historie befinder sig i smørhullet mellem, hvad du vil fortælle, og hvad din målgruppe gerne vil høre. Og med bedste historier, der mener jeg altså en historie, som bliver bragt i et medie.

Lav modtagerorienterede pressemeddelelser!

SKÆRP DIN HISTORIE MED DE FEM NYHEDSKRITERIER

Så det handler om at træne sin empati-muskel, når du skal skrive en pressemeddelelse. Hvad vil målgruppen gerne vide noget om. Og hvad vil medierne gerne bringe.

Uanset om du vælter dig i historier eller leder desperat efter bare én, så kan de fem nyhedskriterier være en hjælp for dit skrivearbejde. Kriterierne fungerer som en slags filter, der kan styre kreativiteten eller ligefrem kan sætte den i gang.

Du har nok lært om dem i folkeskolen, men lad mig lige repetere, så du kan imponere din dansklærer, næste gang I tilfældigvis ses.

AVISK

A = Aktualitet

V = Væsentlighed

I = Identifikation

S = Sensation

K = Konflikt

AKTUALITET – HVAD SKER DER LIGE NU?

Er der OL, har du lige udgivet et stærkt årsregnskab eller er det snart Black Friday? Aktualitet handler om at binde din historie/nyhed op på noget relevant lige nu.

Er emnet, hovedpersonen, udviklingen, dvs. hovedpointen i pressemeddelelsen, oppe i tiden?

Spørg dig selv, hvorfor skal din historie i avisen lige nu?

VÆSENTLIGHED – HVORFOR ER DET RELEVANT FOR MIG SOM LÆSER?

Karsten kan have svært ved at relatere til lønforhandlinger i Australien. Det er jo så langt væk. Men hvis nu det betyder, at Karsten ikke kan få sine specielle australske øl, ja, så bliver historien lidt mere væsentlighed og relevant.

Så spørg dig selv, Hvilke konsekvenser har din nyhed/historie for læserne? Hvad kommer din information i pressemeddelelsen til at betyde for læserne, lokalsamfundet, udviklingen, økonomien etc.?

IDENTIFIKATION – KAN JEG GENKENDE MIG SELV I HISTORIEN?

Kan du få læseren til at se sig selv i historien? For eksempel læreren, der læser om andre læreres forhold. Eller forældre, der lærer af andre forældres historie.

Læseren skal altså kunne føle historien, fordi de identificerer sig med historien. Det afhænger selvfølgelig af, hvem din historie er målrettet, og hvor den bliver bragt.

Spørg dig selv, hvordan kan læserne, lytterne og seerne identificere sig med historien? Handler min historie om at emne, som vi alle kan relatere til?

SENSATION – NOGET SPEKTAKULÆRT ER LIGE SKET

Er din historie overraskende, ualmindelig, fascinerende eller chokerende? Typisk er en sensationel historie om en kendis, som er blevet afsløret i noget svindel, eller hvis to kendisser går fra hinanden.

Væk til læserens nysgerrighed, men hold hvad du lover. Du skal altså ikke overdrive din historie. Den skal stadig holde i byretten.

Spørg derfor dig selv: “Hvad gør min historie overraskende eller sensationel?”

KONFLIKT – HVEM ER KOMMET OP AT TOTTES?

Hvem kæmper mod hinanden? Er fronterne trukket op? Er det for eksempel kommunen, der “kæmper” mod lærerne?

En konflikt er noget, der kan sætte følelserne i gang og skal få læseren til at sympatisere med den ene part.

Typisk vil din pressemeddelelse nok ikke have fokus på en konflikt. Men hvis du skal svare på andres udtalelser om dig eller din virksomhed, er det et godt at kende til kriteriet.

Spørg dig selv: Hvem er uenige? Hvem har svigtet? Hvis ansvar er ulykken? Hvem har hvilke modstridende synspunkter?

FRA IDE TIL HISTORIE

Hvordan omsætter du disse nyhedskriterier til en historie? Det kan være, at du lige har åbnet en butik (fysisk og digitalt), som du gerne fortælle om til pressen. Så hvordan kan du bruge disse nyhedskriterier her?

Lad mig komme med et eksempel på fem historier.

Aktuelt. Din webshop afholder stort udsalg i forbindelse med åbningen af butikken, og inviterer derfor alle indtil et besøg.

Væsentlighed. Du har udsalg på et bestemt produkt. Eller du er begyndt donere dit overskud til Hospitals Klovnene.

Identifikation. Et interview med dig om, hvordan det er jonglere privatliv og arbejdsliv og få begge dele til at lykkes bedst muligt.

Sensation. Det kan være, at du har fået en kendt investor, måske en Løve, med i din forretning, som skal hjælpe dig med at vækste din forretning.

Konflikt. Det er svært som lille forretning at konkurrere mod de store danske og internationale virksomheder, som har mulighed for at sænke prisen meget mere, end du har mulighed for.

Det var selvfølgelig bare nogle forslag. Her er lidt flere, som kan inspirere dig:

  • Opstart af ny virksomhed
  • Lancering af nye produkter/services
  • Events
  • Afslutning af regnskaber
  • Resultater af undersøgelser eller forskning foretaget i virksomheden
  • Samfundstrends, som du/I kan kommentere på som eksperter
  • Sponsorater eller anden form for velgørenhed
  • Mål, der er nået i virksomheden
  • Omstruktureringer i virksomheden

Nogle historier vil falde ind under flere nyhedskriterier. Og det er helt ok.

Men når du så har fundet en god historie, kan du gøre den endnu bedre og skarpere ved at finde en god vinkel. Det hjælper journalister og læsere med at forstå, hvad det hele handler om. Og det hjælper dig med at skrive bedre.

HVORDAN FINDER DU DIN VINKEL TIL PRESSEMEDDELELSEN?

En vinkel er den skarpeste version af pointen i din pressemeddelelse. Det er din pressemeddelelse kogt helt ind til en sætning.

Din vinkel hjælper dig til at holde fokus i din pressemeddelelse. Det er din røde tråd, som sørger for, at du ikke går ud ad en tangent.

Hvordan finder du så din vinkel?

Du ved allerede, hvad du vil fortælle. Nu skal du bare gøre følgende sætning færdig:

Jeg vil fortælle, at… fordi…

Den sidste del “fordi” er vigtig. Den hjælper dig med at skabe momentum i din historie.

Du gør dig selv og andre klar over, hvorfor du vil fortælle denne historie. Det hjælper dig med at fortælle en mere spændende historie.

VÆLG VINKLEN EFTER MEDIET

Direktøren læser Børsen, mens frisøren læser BT.

Det er lidt karrikeret, men det er for at understrege, at hvert medie har sit publikum.

Valget af medie har indflydelse på din vinkel.

Børsen bringer én type nyheder, som BT ikke gør.

Så hvis du vil øge dine chancer for at komme i avisen, så skal du finde en vinkel, der passer til mediet. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i, hvem du skriver til.

Del din historie der, hvor din ønskede målgruppe er.

Hvis du vil fortælle historien om åbningen af en ny butik, giver det nok mere mening at sende den historie til lokalavisen. Men hvis du derimod har fået en kendt investor med i din forretning, giver det god mening at have henvende sig til mere nationale aviser.

Brug mindst lige så meget tid på at finde det rette medie, som på at skærpe din vinkel.

HVORDAN STRUKTURERER DU DIN PRESSEMEDDELELSE?

Det handler om at gøre det nemt for journalisterne at læse og bruge din pressemeddelelse.

Bekvemmelighed er nøgleordet.

Så brug denne guide som en slags pressemeddelelse skabelon, når du arbejder med opbygningen af din pressemeddelelse.

Få din pressemeddelelse til at ligne en artikel mest muligt. Så gør du det nemmere for journalisten og redaktøren at vurdere, om din historie kan bruges.

Hav kun relevant information med. Altså ikke for meget, men heller ikke for lidt. Gør det nemt for journalisterne at plukke ud, så de har, hvad de skal bruge og kan fokusere på at skrive deres artikel.

Typisk består en pressemeddelelse af disse fire elementer:

  1. Rubrik
  2. Underrubrik
  3. Brødtekst og mellemrubrikker
  4. Afrunding

For hvert element er der nogle aspekter, der er gode at gøre sig klar over. Det vil jeg afdække i det følgende.

HOLD DIN RUBRIK KORT OG KONCIS

Rubrik er et andet ord for overskrift.

Og fordi overskriften er det første, man læser, så er den kritisk for at fastholde journalisten.

Din overskrift skal være skarp og simpel. Skarp, så den formidler essensen hurtigt, og simpel, så alle kan være med. Altså ingen fagord, som udenforstående ikke forstår.

Du kan selvfølgelig godt lege lidt med ordene i overskriften, men husk, at det skal matche resten af pressemeddelelsen. Og ikke noget med at love noget, som du ikke holder.

Og ja, det tager tid at komme op med en god og rammende overskrift. Men invester i det, for rubrikken er vigtig.

Rubrikken hjælper dig med at have en klar rød tråd i teksten. En slags pejlemærke for resten af pressemeddelelsen.

OPSUMMER DIN HISTORIE I UNDERRUBRIKKEN

Underrubrikken kaldes også for manchet er en indledning til hele historien.

Den følger op på rubrikken og fylder på. Her kan du folde historien mere ud, så du vækker appetitten yderligere hos journalisten.

Typisk er en underrubrik cirka 4 linjer lang. Men prøv selv at lede efter en balance mellem længde og indhold.

så du formidler det vigtigste og mest appetitvækkende.

, som giver læseren en fornemmelse af, hvad historien handler om.

Her skal du holde læseren fast og skabe nysgerrighed, så de går videre med resten af pressemeddelelsen.

UDDYB I BRØDTEKSTEN OG ORGANISER MED MELLEMRUBRIKKER

Nu er det tid til at folde historien rigtig ud i brødteksten.

Men før du bare giver los, så er det nødvendigt med lidt struktur.

Hvis jeg skriver “den omvendte nyhedstrekant”, ringer der så en folkeskole-klokke?

Det handler om, at du skal komme med konklusionen først. Giv folket og journalisten, hvad de vil have først: konklusionen. Når det gjort, så kan du uddybe med flere fakta og citater.

Du får placeret den vigtigste information først i teksten ved at svare på hv-spørgsmål. Det kan være: Hvem handler det? Hvad gør han eller hun? Hvor? Hvornår? Hvorfor? Hvordan? Hvad så nu?

Efterhånden som du får udfoldet historien i brødteksten, er der brug for, at den bliver delt op med mellemrubrikker.

De små og korte overskrifter deler brødteksten op i mere passende og spiselige stykker. Samtidig hjælper det også læseren med at skimme teksten.

Selvom du sikkert har meget på hjertet, så pas på med at oversvømme journalisten med information. Det vil nogle gange kræve, at man dræber en kæreste eller to.

Gå efter en tekstlængde på en A4-side i alt. Så har journalisterne nok at gå videre med.

Hav gerne citater med i pressemeddelelsen. Det hjælper med at sætte nogle ansigter på historien og gør det nemmere for journalisten og læseren at identificere sig med budskabet. Det gør også historien menneskelig, troværdig og levende.

Du skal tilpasse dit sprog efter mediet og modtageren. Så i nogle tilfælde giver det mening at have fagord med, og andre gange gør det ikke. Pas på dog, at det ikke bliver så internt, at andre ikke kan forstå det. Det kvæler læselysten og dermed chancerne for, at historien bliver bragt i medierne.

Et ekstra tip er at skrive pressemeddelelsen i 3. person. Skriv ikke “vi”, “os” eller “jeg”, men brug dit firmanavn, for eksempel Plakat Spagat, Københavns Kommune eller bestyrelsen. Så kan journalisten hurtigere og nemmere bruge din pressemeddelelse.

Afrunding og yderligere information 

Nu har du foldet hele din historie ud med relevante fakta og skarpe citater. Så er det kommet til, at du skal runde historien af.

Hvis det handler om en udgivelse, så forklar, hvornår rapporten eller bogen lander på hylderne. Eller hvornår historien bliver aktuel.

Selvom du har fået det hele med i pressemeddelelsen, er det vigtigt, at du også angiver en kontaktperson eller to. Der opstår altid yderligere spørgsmål, eller også har journalisten brug for et interview.

Afslut derfor pressemeddelelsen med at angive, hvem journalisten kan tage kontakt til. Det indebefatter navn, titel, email og telefonnummer.

Sidst men ikke mindst kan du også tilføje en kort beskrivelse af din virksomhed.

MEDIEOVERSIGT OPDELT EFTER EMNE OG BRANCHE

Hvor skal du sende din pressemeddelelse hen?

Hvis du ikke allerede har en ide om det, kan du tage udgangspunkt i denne oversigt. Her har jeg samlet nogle af de større medier i forskellige kategorier. Brug oversigten som inspiration og et udgangspunkt.

Der findes helt sikkert flere nichemedier, som jeg ikke har fået med, og man kunne have skåret kagen anderledes. Men jeg vil holde siden opdateret med relevante medier.

ARKITEKTUR, BYGGERIBRANCHEN OG EJENDOMSMARKEDET

Licitationen

EjendomsWatch

Byrummonitor

Arkitekten

Building Supply

Dagens Byggeri

ByggeTidende

MesterTidende

Byggematerialer

Ingeniøren

Byggeri + Arkitektur

Magasinet Beton

RUM

Boligliv

FØDE- OG LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN

FødevareWatch

Dagligvarehandlen

Food-Supply

Retailnews

Emballage Fokus

Fødevare Fokus

Detailfolk

Fødevaremagasinet

KULTUR

Atlas Magasin

AOK

Mig og Aarhus

Mig og KBH

Filmmagasinet EKKO

Soundvenue

Gaffa

Kultunaut

LANDSDÆKKENDE

DR

Børsen

Jyllands-Posten

Berlingske Tidende

Politiken

TV2

BT

Ekstra Bladet

Se og Hør

Information

Kristeligt Dagblad

Weekendavisen

MEDIER OG KOMMUNIKATION

Bureaubiz

Markedsføring

Journalisten

Kforum

Creative Club

MediaWatch

Medietrends

GRAKOM

SUNDHED OG LIVSSTIL

Euroman

Eurowoman

Alt for Damerne

Femina

Børsen Pleasure

Bolig Magasinet

Vi Unge

Aktiv Træning

Fit Living

iForm

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DU VIL NOK OGSÅ KUNNE LIDE DISSE INDLÆG